Klientudtalelser

Oplevelser af psykomotorisk terapi

 

–  Mor til pige på 14 år

“Et langt større overskud i hverdagen, ikke mindst til at være sammen med andre mennesker, har været en af de mærkbare forandringer, som vi har oplevet hos min 14-årige datter, efter at hun er startet i et psykomotorisk forløb. Det er ikke kun os som forældre, der har mærket en forandring. Både hendes lærere, hendes aflastningsfamilie og andre familiemedlemmer har uopfordret givet udtryk for, at de har oplevet et større overskud og et bedre humør hos hende.

Min datter er autist, og i forbindelse med hendes pubertet har vi oplevet, at hendes sansemæssige udfordringer er taget til. Hun har haft rigtig svært ved at tackle de følelsesmæssige udsving, der følger med puberteten, og hun har i perioder været stærkt præget af tankemylder, angst og anspændthed.

Det har haft stor betydning for min datter, at terapien har haft et kropsligt fremfor et mentalt afsæt. Efter få sessioner oplevede vi, at tankemylderet tog af, og efterhånden har det udviklet sig til en større bevidsthed hos hende om, hvornår det er godt for hende at tale om tingene, og hvornår det er bedre for hende at give slip og tage en pause. I forløbet er hun også blevet mere tilbøjelig til at vælge at skærme sig mod sanseindtryk, hvor hun tidligere havde stor modstand mod at tage hensyn til sit eget overskud og gøre det, som var bedst for hende selv.

Succesen har overbevist os om, at vejen til min datters velbefindende og balance i høj grad går gennem kroppen. Selvom hun har sprog og kan give udtryk for mange ting, så er hendes kontakt med sine egne følelser, og sin evne til at udtrykke dem, meget ringe. Gennem afspændingen kan hun opnå en kropslig og følelsesmæssig forløsning, som samtale ikke kan give hende, og hun kan få erfaring med, hvordan hun bedst passer på sig selv.”

 

–  Rosa Heinesen, 38 år og mor til Ørvur

Jeg opsøgte Psykomotoriske Terapeuter København for at få hjælp til min 11 årige søn som er autist og som i den seneste tid har haft vanskeligheder med nogle daglige rutiner og evnen til at koncentrere sig. Han har haft mange problemer med at skelne mellem hvad der “er ham” og hvad der er “de andre”. Hvis der er noget der overgår andre, er det ofte som om at det er sket for ham, og det kan være meget følelsesmæssigt frustrerende for ham.

“…et godt kendskab til autisme diagnosen…”

På klinikken har de et godt kendskab til autisme diagnosen og sessionerne med min søn var meget tydelige og velforberedte. Der er en behagelig og rolig atmosfære.

Tid er meget abstrakt for min søn og det gav meget god mening for ham at der blev brugt tegninger, både i forhold til at definere tidsrammen for sessionerne, og særligt i forhold til at tale om abstrakte ting og følelser. Vi er selv gået i gang med at bruge tegnemetoden derhjemme.

Efter min søn har været igennem et kortere forløb, er han blevet bedre til at afgrænse sig i forhold til omverdenen. Han har en tydeligere fornemmelse af sig selv. Han er også blevet bedre til at orientere sig i dagligdagen, og rutinerne glider bedre f.eks. om morgenen, når der er mange ting der skal ske på kort tid.

Vi har fået gode og overskuelige redskaber der fortsat kan understøtte den gode udvikling som vi oplever og som kan hjælpe os med at overkomme konflikter og andre svære situationer der kan opstå i dagligdagen.

Jeg vil absolut anbefale Psykomotoriske Terapeuter København til familier med børn som har en autisme diagnose. Jeg kender mit barn, men nogle gange mangler jeg nogle redskaber som kan få dagligdagen til at glide lettere, det har vi fået og en hel del mere 🙂

 

Sofie Sidenius, 34 år og studerende

Jeg fik konstateret ADD i 2008 og tager ikke medicin. Jeg har nu gået hos Psykomotoriske Terapeuter København i ca 3 måneder. Jeg søgte hjælp til en fobi, og til at kunne håndtere min skoleopstart efter 9 måneders stress-fravær. Min fobi er næsten forsvundet og vi arbejder nu primært med min nuværende situation med at fungere i dagligdagen med ADD.

Skemaerne giver et rigtig godt overblik over de forskellige dele af mit liv der kan påvirke mig, eller har en tendens til at stresse mig. De hjælper mig til at prioritere min tid bedre, for på den måde at gøre mig mere effektiv og mindre bekymret.

“…der bliver ‘talt’ direkte til kroppen…”

Afspændingen og kropsbevidstheds øvelserne hjælper mig med at komme ned i gear når jeg er stresset og giver mig nogle teknikker jeg kan bruge i hverdagen og i pressede situationer. Det der for mig er vigtigt er, at der bliver ‘talt’ direkte til kroppen, da jeg har en tendens til at være meget oppe i hovedet.

Jeg føler at jeg lærer mine styrker at kende, accepterer mine begrænsninger og passer bedre på mig selv.  Så jeg kan varmt anbefale psykomotorisk behandling, også til folk uden ADD/ADHD.

 

 – Ailish Kavanagh
Vores 8 årige søn med autisme spektrum forstyrrelse, havde flere problemer med bevægelse. Han kunne godt svømme og cykle i længere tid, men alle andre aktiviteter syntes meget svære for ham.

Han kunne ikke gå særlig langt ad gangen, han havde svært ved at løbe og selvom han ikke er bange for højder, var han meget tøvende med at hoppe ned fra træer, klatrestativer o.a selv om der slet ikke var langt ned. Vi kunne se at han ikke brugte fødderne og benene som andre børn.

“…fik sessioner i vores eget hjem…”

Min veninde anbefalede os at opsøge en psykomotorisk terapeut – Vi skulle ikke troppe op på nogen klinik, men fik sessioner i vores eget hjem, hvilket passede så fint med vores travle familieliv. Terapeuten talte først med os, og spurgte ind til behov og bekymringer. Vi lærte nogle meget enkle øvelser og “massager” som vi kunne lave sammen med vores søn.

Vi så hurtigt en stor forbedring hos vores dreng. Han kan gå i længere tid nu, han elsker at løbe, og han hopper ned fra træer og klatrestativer med meget mere tillid. Vi har også set en stor forbedring i hans selvtillid. Han bliver mere og mere stolt hver dag, af hans voksende fysiske formåen, og jo mere han kan, jo mere skubber han sin egen grænser.