Kurser

Undervisning og rådgivning til fagpersonale

Vi tilbyder kurser og rådgivning til personale der arbejder med målgruppen ADHD og Autisme spektrum forstyrrelser. Det kunne fx være undervidere på STU, personale på et bosted, psykiatrisk personale mv. Så søger du et ADHD kursus eller et autisme kursus af høj kvalitet er du kommet til det rette sted.

Vi specialiserer os i praktisk- og kropsligt orienterede værktøjer særligt tilrettelagt denne målgruppe. Eksempelvis kan vi arbejde med hvordan fagprofessionelt personale kan afhjælpe målgruppen med kropslig uro og søvnproblematikker, hvordan man kan arbejde med at øge kropsbevidstheden for at skabe tryghed omkring kroppens funktioner, hvordan man kan bruge kroppen til at genkende grænser, emotioner og arousalniveau.

ADHD kursus

Vores ADHD kursus henvender sig til fagpersonale, der i det daglige arbejder tæt på borgere med ADHD, fx på specialskoler, botilbud, i psykiatrien eller i socialpsykiatrien. Kurset giver konkret viden om, hvordan ADHD kommer til udtryk kropsligt, kognitivt og socialt, samt praktiske redskaber til at møde og understøtte målgruppen i hverdagen.

Vi tilrettelægger altid ADHD kurset ud fra jeres konkrete faglige kontekst, så indholdet matcher de udfordringer, I oplever i praksis. Det kan fx handle om at genkende overbelastning og arousal hos borgeren, om kropslige mestringsstrategier, eller om hvordan man som fagperson kan skabe tryghed og struktur omkring borgere med ADHD.

Autisme kursus

Vores autisme kursus er målrettet fagpersonale, der arbejder med børn, unge eller voksne inden for autismespektret, eksempelvis undervisere på STU, personale på bosteder eller i psykiatrien. Kurset giver indblik i, hvordan autisme kan påvirke sansning, kommunikation og social interaktion, og klæder jer på til at møde borgeren med større forståelse og færre misforståelser i hverdagen.

Som med vores øvrige kurser tager autisme kurset altid udgangspunkt i jeres konkrete behov, uanset om I søger et enkeltstående oplæg eller et længere undervisningsforløb for personalegruppen.

Vi skræddersyer det enkelte kursus, så det er særligt tilpasset det behov I har på jeres arbejdsplads. Skriv os en mail på kontakt@pmtk.dk eller ring på 71 99 21 48  for at høre hvad vi kan tilbyde jeres personale.

Som psykomotoriske terapeuter arbejder vi ud fra en viden om både psykologi, anatomi og fysiologi, og med en specialiseret viden om hvordan man arbejder med sammenhængen mellem disse. Dvs. sammenhængen mellem kroppen, følelserne og tankerne. Og det er præcis den sammenhæng der er i fokus når vi arbejder psykomotorisk med ADHD og Autisme spektrum forstyrrelser.

 

Annemarie T. Lange

Annemarie T. Lange Cand. pæd. i pædagogisk psykologi og psykomotorisk terapeut

– Jeg er optaget af hvordan sansninger, følelser og tænkning spiller sammen indenfor de områder jeg beskæftiger mig med. Herunder også hvordan en forståelse for og fortrolighed med kroppens autonome reaktioner kan skabe større resiliens i mine klienters liv.

 

Sheila Simonsen

Sheila Simonsen psykomotorisk terapeut

– En øget viden om sanseapparatets kobling til tanker og følelser, understøtter kropsbevidstheden og det bliver nemmere at forstå egne tanker og følelser og dermed lettere at handle i overensstemmelse med egne behov og ønsker, også i et relationelt perspektiv.

 

 

 

 

 

 

Ofte stillede spørgsmål om kurser

Kan I kombinere et kursus om autisme og ADHD?

Ja, mange af vores kunder oplever, at deres personale møder borgere med begge diagnoser, eller med overlap mellem dem. Vi tilbyder derfor også kombinerede kurser, der dækker både ADHD og autisme.

Hvor mange deltagere kan et kursus rumme?

Det afhænger af jeres ønsker og lokale rammer. Kontakt os, så finder vi den rette form, uanset om det er for en mindre personalegruppe eller en større forsamling.

Kan kurset afholdes hos os, eller skal vi komme til jer?

Vi kommer gerne ud og afholder kurset hos jer, så det passer ind i jeres hverdag og arbejdsmiljø.